Sådan bruger du social proof til at styrke din forretning
Hvad er social proof egentlig?
Social proof handler om at vise, at andre har valgt dig før. Det kan være gennem anmeldelser, udtalelser, samarbejder eller bare synligt engagement på dine platforme (website, sociale medier, shop m.m.)
Det beroliger dine potentielle kunder og får dem til at tænke:
“Godt, hvis andre har haft en god oplevelse, så tør jeg godt købe/bestille hos X.”
I en verden hvor vi bliver bombarderet med valgmuligheder, er det særligt vigtigt at bruge social proof strategisk af hensyn til beslutningstagerne.
Sådan bruger du social proof til din egen fordel?
Du står og kigger på to leverandører. Den ene virker helt okay. Den anden har fået ros af nogen, du kender, eller har en lang liste af gode anmeldelser.
Så er valget pludselig ikke så svært – er det vel?
Det er lige præcis dét, som social proof kan.
Uanset om du sælger produkter, rådgivning, kreative løsninger eller afholder kurser – så virker det.
Men hvordan bruger du det egentligt strategisk i din markedsføring, så det føles naturligt?
Nedenfor kommer mine bedste råd.
6 effektive måder at bruge social proof i din markedsføring
Her får du 6 konkrete metoder, som du kan implementere med det samme.
Der er intet mere troværdigt end en kunde, der selv fortæller, hvorfor de valgte dig, og hvad de fik ud af det.
Så se om ikke du kan få dine kunder til at sætte ord på, hvad du har hjulpet dem med. Det må gerne være helt nede på jorden – jo mere konkret, desto bedre.
Eksempel:
"Vi fik ikke bare styr på vores Instagram, vi fik også ro i maven og kunder i butikken."
Udtalelser virker bedst, når du bruger både navn og billede. Hvis din kunde tør at sige det på video, er det endnu bedre. Brug det på din hjemmeside, i tilbud, på sociale medier og i præsentationer.
En god case behøver ikke være en lang forkromet rapport. Det kan være et opslag på LinkedIn eller en kort tekst på din hjemmeside.
Fortæl om en kunde, du har hjulpet: Hvad var problemet? Hvad gjorde I sammen? Og hvad blev resultatet?
Det giver dine læsere mulighed for at spejle sig i situationen og se, hvordan du skaber værdi. Jo mere relaterbart og menneskeligt, jo bedre. Det handler ikke om, at du skal fremstå perfekt – men om at vise, at du forstår kundernes situation og skaber værdi.
Har du haft kunder, samarbejdspartnere eller events, som du er stolt af? Så vis det frem.
Det handler ikke om at prale. Det handler derimod om at skabe tillid gennem genkendelse.
Hvis nogen ser, at du har arbejdet med et anerkendt brand, de kender, så bliver det nemmere for en potentiel kunde at vælge dig fremfor andre.
Det kan du f.eks. gøre med:
Logoer på din hjemmeside
Samarbejdssektion på dit website
Indlæg med før/efter billeder eller testimonials fra virksomheden
Behind the scenes opslag på sociale medier
Det skaber genkendelighed og tryghed.
Kundernes ord er én ting, men data taler bestemt også sit eget sprog. Hvis du kan måle noget interessant, så vis det.
Det kan f.eks. være:
Antal deltagere på dit seneste kursus
Åbningsrate på nyhedsbrevet
Hvor mange du har hjulpet
Hvor længe kunder bliver hos dig
Og nej bare rolig, det behøver ikke at være vilde KPI’er. Bare det, at du deler nogle tal, skaber troværdighed. Folk kan nemlig godt lide gennemsigtighed.
Prøv at kigge på din forretning og spørg dig selv: Hvad kan jeg måle og dele for at vise, at det jeg laver rent faktisk virker?
Når nogen kommenterer på dine opslag, anbefaler dig eller sender dig en besked, der får dig til at smile – så gem det og del det med omverdenen. Brug det som et opslag i sig selv, eller gem det under highlights på Instagram eller på et banner på din hjemmeside.
Det er nemlig små beviser på, at folk interagerer med dig og får værdi af det, du laver. Det betyder især noget, når nye besøgende ser din hjemmeside eller SoMe-platforme for første gang.
Del, når et opslag går godt, når du opnår et mål, eller når en kunde får succes. Men gør det med ydmyghed og glimt i øjet.
Folk vil gerne følge med i, hvordan det går – især hvis du samtidig giver noget værdi tilbage til dem.
Eksempel:
“Det her indlæg nåede længere ud, end jeg havde regnet med.. og det gav faktisk en ny henvendelse i min indbakke. Det bekræfter mig i, hvor meget det betyder at være konsistent med sit indhold.”
Som nordjyde kunne jeg fristes til at sige, at det er at prale, men tænk på det som indblik i din forretning i stedet.
Har du brug for hjælp til at booste din troværdighed via social proof?
Lad os lige opsummere
- Brug social proof når du vil skabe tillid og tiltrække kunder
- Social proof virker både i B2B og B2C-segmentet
- Brug udtalelser, cases, tal, kommentarer og samarbejder aktivt
- Brug det med ydmyghed og med måde, og brug det
FAQ
Rene linjer er godt, så jeg vil til enhver tid anbefale dig at spørge din kunde/samarbejdspartner om lov, inden du slår noget op nogle steder. Min erfaring er, at rigtig mange hjælper hellere end gerne med en udtalelse, så du skal ikke være bange for at spørge om hjælp.
💡 Et lille tip fra mig til dig: få tilladelsen på skrift, så du altid kan henvise til den, hvis det skulle blive nødvendigt.
Start med de kunder, du har – de kan være ligeså gode som de store. Få dem til at sætte ord på, hvad du har gjort for dem. Det vigtigste er, at det er ægte, og at udbyttet er tydeligt.
Social proof kan bruges på dit website, dine tryksager og sociale medier – også LinkedIn.
Del anbefalinger, feedback, cases og kommentarer direkte som opslag. Det virker virkelig godt i et professionelt netværk, både B2B og B2C
Det helt store spørgsmål er i virkeligheden: Hvor kan du ikke placere det?
For du kan placere det alle de steder, hvor der er beslutningspunkter. Det kan f.eks. være på forsiden, på undersider med ydelser, i tilbudsmateriale, i footeren eller i kontaktformularer. Alt med måde selvfølgelig.